Handelsbetingelser
Følgende information bør gennemlæses og skal accepteres før du går videre i reservationen.

Erstatning ved beskadigelse eller bortkomst af ejendom
Gæsten er forpligtet til at behandle Kroen Endelaves og Campingpladsen Endelaves faciliteter og udstyr med fornøden omhu. Såfremt ejendom beskadiges, ødelægges eller fjernes, hæfter gæsten for de fulde omkostninger til reparation eller udskiftning. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, værelser, udlejningshytter, glampingtelte, shelters, fællesbygninger, udendørsarealer og alt tilhørende udstyr på Kroen Endelave og Campingpladsen Endelave. Tyveri, beskadigelse eller bortkomst skal straks anmeldes til Kroen Endelave. Gæsten faktureres herefter for erstatningskravet.


Ekstra rengøringsgebyr

Kroen Endelave og Campingpladsen Endelave forbeholder sig retten til at opkræve et ekstra rengøringsgebyr, såfremt opholdet medfører behov for rengøring ud over den normale standard. Dette gælder eksempelvis ved efterladenskaber som afføring, opkast, urin, større mængder affald, usædvanlig tilsmudsning eller skader på inventar og indretning. Medbringes hund, skal dette være forudgående aftalt ved booking af en hytte, hvor husdyr er tilladt. Medbringes hund uden forudgående aftale, eller medfører opholdet ekstra rengøring som følge af husdyr, forbeholder Kroen Endelave og Campingpladsen Endelave sig retten til at opkræve ekstra rengøringsgebyr. Gebyret dækker de ekstra udgifter forbundet med denne rengøring.


Sikkerhed og forsikring

Gæster opfordres til at opbevare deres ejendele forsvarligt under opholdet. Kroen Endelave og Campingpladsen Endelave påtager sig intet ansvar for tab, tyveri eller beskadigelse af personlige ejendele. Det anbefales, at gæster tegner relevant rejse- eller indboforsikring til dækning af uforudsete hændelser.


Reklamationer og klager

Eventuelle reklamationer eller klager skal straks rettes til personalet under opholdet, således at eventuelle forhold kan afhjælpes på stedet. Klager fremsat efter opholdets afslutning kan være vanskelige at imødekomme, da vi ikke har haft mulighed for at rette op på forholdene under opholdet. Vi opfordrer derfor gæster til at henvende sig under opholdet for at sikre den bedst mulige oplevelse. Klager fremsat efter endt ophold vil som udgangspunkt ikke blive behandlet.


Adgang til faciliteter og aktiviteter

Gæster skal følge de anvisninger, der måtte være vedrørende brugen af stedets faciliteter, herunder blandt andet fælleskøkken, sauna, vildmarksbad og petroleumsovne. Kroen Endelave og Campingpladsen Endelave forbeholder sig retten til midlertidigt at lukke faciliteter af hensyn til vedligeholdelse eller drift, uden at dette giver ret til kompensation eller refundering.

Booking/reservation og betalingsbetingelser
  • Bekræftelsen har et ordrenummer, som altid bedes benyttet ved henvendelse og betaling.
  • Efter modtagelse af bestilling, fremsendes bekræftelse af aftalen pr. e-mail. I bekræftelsen skal du gå direkte til betaling via det medsendte link med blå skrift.
  • Senest 24 timer fra reservationsdato indbetales 25% i depositum.
  • Restbeløbet skal være indbetalt senest 21 dage før den aftalte ankomstdato.
  • Ved reservationer i ugerne 26, 27, 28, 29 og 30 betales hele beløbet ved reservationen.
  • Ved bestilling mindre end 21 dage før ankomst skal hele beløbet betales ved reservationen.
  • Indbetales hele beløbet ikke senest som angivet ovenfor, er Kroen Endelave berettiget til at annullere bestillingen uden at advisere herom.
  • Eventuelle restbeløb skal være os i hænde på datoen angivet på tilsendt bekræftelse og indbetaling af restbeløb kan ske via link på tilsendte mail.
  • Indbetales hele beløbet ikke senest på tidspunkt som angivet på tilsendte bekræftelse, er vi berettiget til at annullere bestillingen, uden at advisere herom.
 
Afbestillingsbetingelser generelt
(Bemærk, særlige afbestillingsregler ved køb af pakkerejser, endagsture og underholdnings arrangementer)
 
  • Indenfor 24 timer er der fuld fortrydelsesret og ordren kan annulleres og refunderes uden beregning, med mindre at reservationen er mindre end 21 dage før ankomst eller opholdet er i ugerne 26,27,28,29 og 30.
  • Det indbetalte aconto beløb er beregnet som afbestillingsgebyr. Det betyder at der ALDRIG kan forventes tilbagebetaling af indbetalt beløb ved afbestilling.
  • Hvis hele beløbet er indbetalt mere end 21 dage før ankomstdato refunderes 75%
  • Hvis der kun er indbetalt depositum på 25% mere end 21 dage før ankomstdato refunderes intet
  • Ved afbestilling af reservation mindre end 21 dage før ankomstdato tilbagebetales intet
  • Ved afbestilling forstås: annullering, reduktion i antal personer/værelser, afkortning af ophold, ændring af datoer, omplacering og lign. væsentlige ændringer i forhold til den oprindelige bestilling.
  • Afbestilling skal altid foretages skriftligt pr. mail til: booking@kroen-endelave.dk med angivelse af ordrenummer.
  • Ved påbud om lukning i forbindelse med Covid-19 annulleres opholdet mod tilbagebetaling af det fulde beløb. Ved restriktioner som følge af Covid-19, hvor Kroen Endelave vurderer, at det af driftsmæssige årsager er nødvendigt at indskrænke driften eller lukke hotellet, kan opholdet annulleres mod tilbagebetaling.
  • Aftalen kan fra Kroen Endelaves side aflyses pga. force majeure, katastrofe, strejke, brand/vandskade, optøjer, krigshandlinger el.lign. i hvilke tilfælde vi er berettiget til annullering af aftalen uden godtgørelse.
  • Ifølge e-handelsloven er der normalt 14 dages fortrydelsesret ved handel via internettet. Dette gælder ikke for indkvartering og transport jfr. forbrugeraftaleloven § 9, stk. 2 og § 17 stk. 2.
 
Afbestillingsbetingelser ved grupper på 10 personer og herover. 
  • Indenfor 24 timer er der fuld fortrydelsesret og ordren kan annulleres og refunderes uden beregning.
  • Ved afbestilling mere end 56 dage før ankomstdato og hvis hele beløbet er indbetalt mere end 56 dage før ankomstdato refunderes 75%
  • Ved afbestilling mere end 56 dage før ankomstdato og hvis der kun er indbetalt depositum på 25% mere end 56 dage før ankomstdato refunderes intet.
  • Ved afbestilling mellem 56 og 42 dage før ankomstdato tilbagebetales 50%
  • Ved afbestilling mindre end 42 dage før ankomstdato tilbagebetales intet
  • Afbestilling skal altid foretages skriftligt pr. mail til: booking@kroen-endelave.dk med angivelse af ordrenummer.
 
Afbestillingsbetingelser – pakkerejser, endagsture og underholdningsarrangementer
Pakkerejser:
  • Ved afbestilling efter 24 timers fortrydelsesret og indtil 21 dage før ankomst tilbageholdes 25% af hele ordrens pris som afbestillingsgebyr.
  • Ved afbestilling af pakkerejser mindre end 21 dage før ankomst refunderes indbetalt beløb ikke.
  • En pakkerejse kan ikke flyttes til anden dato.
  • Afbestilling skal altid foretages skriftligt pr. mail til: booking@kroen-endelave.dk med angivelse af ordrenummer
 Endagsture: 
  • Ved afbestilling efter 24 timers fortrydelsesret og indtil 7 dage før ankomst tilbageholdes 25% af hele ordrens pris som afbestillingsgebyr.
  • Ved afbestilling af endagstur efter 7 dage før ankomst refunderes indbetalt beløb ikke.
  • En endagstur kan ikke flyttes til anden dato.
  • Afbestilling skal altid foretages skriftligt pr. mail til: booking@kroen-endelave.dk med angivelse af ordrenummer.
Underholdningsarrangementer (som ikke er en del af en pakke med overnatning m.m.):
  • Købte billetter til underholdningsarrangementer kan som udgangspunkt ikke byttes eller refunderes, men vi tager gerne en dialog om dette og en eventuel refunderingssag kan aktiveres.
  • Vi fraråder at der sælges eller købes billetter på. F. eks. Dba.dk, Viagogo, af venner og bekendte eller lignende. Da gyldigheden derved ikke kan sikres. 

Online gavekort

Kroen Endelaves online gavekort er gyldige i 24 mdr. fra købsdato.
  • Gavekortet kan anvendes som hel eller delvis betaling i forbindelse med online køb af pakketilbud, overnatning og oplevelser ved Kroen Endelave.